Neanders | ||||
![]()
|
Neanders blev startet på Åbenrå Statsskole i august 1978 under navnet State School Stompers. I 1981 blev de enige om at ændre navnet til Neanders, da der ikke længere var nogen relation til Statsskolen.
Besætningen har i alle årene været forholdsvis stabil, og orkesteret består i dag af følgende: Per Neander Kristensen: Trompet og vokal; H.C. Rosendal: Klarinet, altsaxofon og vokal; Jens Agerholm: Trombone; Chris Vagn-Hansen: Banjo, guitar og vokal; Henrik Bay Møller: Kontrabas og vokal - og Claus Christensen: Trommer.
De spiller jazzmusik med udgangspunkt i New Orleans stilen, men repertoiret indeholder også numre fra andre epoker af jazzens historie blandet op med nyere ting fra rock’n roll perioden - alt sammen udført med det særlige Neanders-touch.
Så der er tale om swingende, iørefaldende og dansevenlig musik - og mon ikke at vi ved denne koncert også rydder et lille dansegulv, hvis nogen skulle blive inspireret til en swing-om. Når Neanders spiller er det ihvertfald svært at sidde stille ;-)
|
|||
The Savage Rose | ||||
![]()
|
Legendariske Annisette er ustoppelig! Efter 45 år som frontfigur i Savage Rose er hun stadig den ultimative sangerinde og optræder med samme karismatiske kraft og stemme til koncerterne. Igennem de senere år er Annisette bakket op af et yngre hold musikere, der med stor respekt og ekstrem dygtighed har tilføjet nye dimensioner til det imponerende sangmateriale.
Sammen med disse musikere har Annisette gennem 2012 indspillet et nyt album, der udgives i sommeren 2012. Og albummet følges op af turnéer i Skandinavien. Til koncerterne vil bandet spille mange af de nye sange, men der bliver også rig lejlighed til at høre de gamle Savage Rose-sange fortolket af nye musikere.
Efter SPOT-festivalen 2012 skrev en anmelder: "Koncerten med Savage Rose gav svar på det helt store spørgsmål: Hvor går bandet hen efter Thomas Koppel? Seks års venten bragte højtflyvende rock tilbage. Vi hørte et rockband med egen lyd, ikke et forsøg på at efterligne lyd fra andre lande eller bands. Savage Rose er tilbage. Et internationalt rockband med egen sound.! (Århus Stiftstidende 6******).
Savage Rose 2012 består, ud over Annisette, af Naja Koppel og Amina Carsce Nissen på kor, Palle Hjort på klaver, hammondorgel og harmonika; Rune Kjeldsen på guitar, Jacob Falgren på bas - og Anders Holm på trommer.
Her er noget at glæde sig til!
|
|||
Oysterband | ||||
![]()
|
Oysterband spiller levende folk-rock, og det har de gjort siden midt i 80’erne.
Selv om musikken ikke er traditionel engelsk folkemusik, skinner kærligheden til "rødderne" igennem. "Rødderne" - og en tradition med integritet, masser af indlevelse og lidenskab, og menneskelige følelser.
Folk, rock ... - uanset hvad vi kalder det, er det god musik!
Bandet opstod i og omkring Canterbury, hvor nogle af medlemmerne studerede. I 80’ernes England med fokus på rock og post-punk var det svært at placere Oysterband, og det var ikke særlig hipt at være et folk-band. Men musikken trak alligevel et publikum til, og de blev siden beskrevet som nogle af grundlæggerne af den engelske folk-rock.
Og vi ved de er gode. De besøgte os for et par år siden og gav en fremragende koncert! Siden da har de sammen med June Tabor gjort rent bord ved BBC Folk Awards 2012, og vundet alle de fire kategorier, de var nomineret i, deriblandt den prestigefyldte "Best Album". Så de er "still going strong".
En koncert med Oysterband er en stærk og dynamisk oplevelse. De er kendt for at levere varen plus lidt til! Det er lidt at sammenligne med en koncert med den skotske gruppe Runrig. Så der venter publikum en medrivende og intens musikoplevelse.
|
|||
Julie Berthelsen m. band | ||||
![]()
|
Ned i tempo, tid til fortællingen og tid til indlevelsen. Med sin akustiske turné udfordrer Julie igen sig selv og den måde, omverden betragter den unge sangerinde med de grønlandske rødder på.
Når Julie går på scenen på den akustiske turné, bliver hendes stemme således kun akkompagneret af Peter Dencker på keyboard, Mads Løkkegaard på guitar og Henrik Møller på kontrabas. Den lille besætning med de få instrumenter skal kaste et nyt lys over Julies sange og skabe en tæt kontakt til publikum. Et nærvær som så igen skal smitte af på leveringen af sangene.
Til de akustiske koncerter bliver der trukket på det solide bagkatalog i form af Julies tre albumudgivelser, og så bliver der tid til at præsentere nogle af de sange, som har inspireret Julie helt fra barnsben. Der er tale om grønlandske sange, der blandt andre er skrevet af Julies far og faster. Sange med budskaber og personlige historier fra en kultur, som man ikke hver dag stifter bekendtskab med i Danmark.
Sangene vil blive krydret med små fortællinger, der sikrer, at den del af publikum, som ikke taler grønlandsk, også kan mærke stemningen. Julie siger selv om de alternative sange fra den grønlandske oprindelse: "Jeg har erfaret fra tidligere, at de grønlandske sange virker meget stærke på publikum, fordi jeg fortæller historien bag, og man så selv skal forestille sig teksten til musikken!"
Kom til en musikalsk aften med nærvær og hjerte!
Og til medlemmerne af Raastof til Industrien: Dette er efterårssæsonens medlemskoncert! Vi glæder os til at se jer!
|
|||
Zididada - unplugged | ||||
![]()
|
Der venter publikum en helt speciel oplevelse, når Zididada går på scenen og spiller unplugged lige fra hjertet. Nærvær, god stemning og en intim atmosfære er rammerne for koncerten, hvor Jimmy Colding og Danny Linde blander stand-up med deres forrygende musik, der som altid spreder glæde og godt humør.
Mange af de sange, Zididada har leveret, siden deres første album "Welcome To Zididada," kom på gaden, er i dag blevet klassikere, alle kan synge med på. Tænk bare på ørehængere som "Rock My Boat," "Please Ya, Lisa," Walking On Water," "If I Was A Girl," og "Happy Fool," Ja, man begynder pludselig at nynne med, ik’?
Zididada kan nemlig det der med at levere sange, der bare går lige i hjertet. Og nu får du chancen for at komme helt tæt på de to glade, musikalske herrer, når Zididada giver koncert med en sangskat, danskerne har taget til sig, og som altid skaber en fest.
Selv glæder Jimmy Colding og Danny Linde sig til at komme i nærkontakt med deres publikum og trofaste fans ved disse unplugged og intime koncerter. Koncerterne finder sted sideløbende med, at Zididada er i studiet for at indspille nyt materiale, så mon ikke der falder en helt ny sang eller to af under seancen?
Og vi glæder os til at præsentere et rigtig godt band!
|
|||
Alberte, Tamra & Anne Dorte | ||||
![]()
|
Nærmere præsentation af disse tre damer er nærmest overflødig. Du kender dem, og ved, hvad de musikalsk står for!
Nu er de ude med et show, de kalder "SAMMEN".
I mere end 3 årtier har Tamra Rosanes, Alberte Winding og Anne Dorte Michelsen været en levende del af det danske musikmiljø.
De tre sangere og sangskrivere har gennem tiden rørt, ramt og rusket i danskerne på hver deres måde, og af hvert sit spor. Nu har de besluttet at mødes på scenen SAMMEN og synge og fortælle om den lange rejse med sangene og musikken.
De kommer med deres største hits, og med deres personlige ynglingssange. Med anekdoter og fortællinger fra både scenen og fra hverdagens mange gange endnu mere skrå brædder.
Lyt til levende musik og mærk hvordan sangene åbner for de veje, der fører os SAMMEN.
Er det nødvendigt at skrive mere?
Det bliver godt!
|
|||
The Young Dubliners | ||||
![]()
|
Young Dubliners er et irsk-amerikansk folk/rock-band, som spiller en original blanding af traditionel irsk musik og rå amerikanske rocktoner. Bandet blev dannet i Los Angeles. tilbage i 1994 med forsanger Keith Roberts som karismatisk frontfigur. Han og bassisten Brendan Holmes stammer begge fra Dublin, mens resten af bandmedlemmerne er fra LA. Sammen har de udviklet sig til et succesfuldt live-navn på de amerikanske klubscener. Amerikanerne har taget godt imod Young Dubliners tempofyldte rock med folkemusikalsk islæt – en fusion, der nok bedst kan beskrives som en blanding mellem U2 og Runrig.
Du har måske hørt dem på Tønder Festival, hvor de satte fut i fejemøjet!.
Den officielle betegnelse er energisk keltisk folkrock, men man kunne lige så godt kalde stilen folkpunk eller rock på folkemusikinstrumenter. En ting er sikkert: Man bliver betaget fra start til slut af den enorme power, som Young Dubliners viser. Der er gang i den!
Så hvis du vil opleve en koncert, hvor grænserne mellem genrerne udviskes på en forrygende positiv måde - så kom denne aften!
|
|||
Shamrock | ||||
![]()
|
Shamrock har siden 1989 huseret over hele Danmark med irsk folkemusik. Der findes stort set ikke en krog i Danmark, der ikke har haft besøg af disse herlige spillemænd.
Når Shamrock spiller, står den på irsk pubstemning, når den er bedst. De kendte sange man kan synge med på, samt de mere vemodige ballader, som Irland også er kendt for. Det hele krydres med gode historier og sprudlende spilleglæde. Med et moderne udtryk: "De kommer helt ud over scenekanten".
Shamrock består af Denis Mc`Laughlin - sang, guitar, banjo, mandolin og bodhran - og Svend Erik Larsen - sang, guitar, mundharpe og bodhran. De to mødtes i 1987 på festivalen i Tarm, og i et par år derefter spillede de sammen i gruppen A`Conto.I 1989 dannede de Shamrock, som siden da har spillet mere end 2000 koncerter. Med sig på scenen har de også Kieran Mc´Laughlin, søn af Denis på bas, guitar, bodhran og kor.
Gruppen havde i 2009 20 års jubilæum, så det er rutinerede musikere og underholdere, der besøger os og skaber irsk stemning denne aften i november.
|
|||
Twiins & Rie Rasmussen | ||||
![]()
|
Bag kombinationen Rie Rasmussen og Twiins ligger mange års venskab og samarbejde.
Rie Rasmussen har siden 1994 været frontfigur i Danser med Drenge.
Twiins består af tvillingerne Kurt Poulsen (guitar, vokal) og John Poulsen (bas, vokal) og har 3 albums og et utal af koncerter på samvittigheden. Rie, Kurt og John mødte hinanden i midtfirserne, lavede et band og spillede flittigt på de københavnske scener.
Herefter gik de hver til sit i nogle år. Rie blev forsanger i Danser med Drenge, og Kurt og John tog på landevejen med Michael Falch og Nye rejsende i 90’erne.Forbindelsen blev dog aldrig helt slukket, og Rie Rasmussen og Twiins har efterhånden spillet sammen i 25 år.
Musikken er koncentreret om den amerikanske rythm and blues/country tradition. Primært covernumre af den sjældne slags. Bonnie Raitt, Delbert McClinton, Alison Kraus mm bliver flittigt spillet og tolket på egen måde. Der bliver både spillet med rå elektrisk lyd og akustisk unplugged-stemning med tid og plads til kor, harmonier og den gode tekst.
Rie Rasmussen og Twiins er ved koncerten backet up af trommeslageren Henning Neerskov og orgel/ keyoardspilleren Lars Jensen.
En koncert med Rie Rasmussen og Twiins byder på en afslappet hyggelig stemning med plads til en god historie, men også god swingende rhythm and blues og rock and roll guitar. |
|||
Mojoes | ||||
![]()
|
Mojoes er et stærkt fredericiansk bluesband med en fremragende kvindelig "power" vokal i forgrunden. Bandet har eksisteret i 5 år i dets nuværende form, og med et bredt repetoire, en dejlig blanding af egne "Delta" og soul inspirerede sange, og mere kendte fortolkninger af alt fra B.B King til Ry Cooder, Albert Collins og mange andre, gør bandet sig mere end bare bemærket.
I forgrunden for bandet er Monika Sadolin, en kvinde med mere end 20 år på bagen på den danske musikscene, og med fantastisk evne til at levere troværdig, dybfølt og temperamentsfuld blues, som rækker udover scenekanten. Med inspiration fra både Etta James, Janis Joplin og flere andre, bliver det aldrig en kedelig bluesoplevelse for lytteren.
Bagved Monika Sadolin, er nogle erfarne herrer indenfor bluesmiljøet i Syddanmark. OIe Elmstrøm på leadguitar og slide; Allan Strøm på rytme og lead guitar; Nicky Dam- Kristensen på keyboard/ orgel; Ronni Clausen på bas - og Lennart Poulsen på trommer
Så er du til blues og den her af beslægtede musik, så kan denne aften være lige noget dig, for når Mojoes spiller op, er det vanskeligt at sidde stille!
|
|||
Henning Stærk - akustisk | ||||
![]()
|
Henning Stærk er udover sine forrygende rockkoncerter nu også aktuel med et helt nyt show.
En aften med store sange, der tager publikum med på en rejse gennem Henning Stærks lange og flotte karriere, krydret med og bundet sammen af historier og anekdoter fra de over 45 år Henning Stærk har gjort landevejene usikre med sine spidse læderstøvler.
Henning Stærks karriere har budt på bemærkelsesværdige højdepunkter som medlemskab af store grupper som GNAGS, Spillemændene, HoundDog All Stars m. fl., men ikke mindst en glorværdig solokarriere med store hits som "Smalltown Saturday Night", "Sweetheart", "Fire", "Cheque Book" og mange andre, Grammy award, platin- og guldplader og ikke mindst tusindvis af live-koncerter.
Henning Stærk er i godt selskab med sit utroligt velspillende band, der her kan opleves i en helt unik akustisk udgave.
Så er du til en medrivende koncertoplevelse, så kom og lyt til Henning Stærk!
|
|||
Phønix | ||||
![]()
|
Phønix er ét af Danmarks bedste og mest bookede folkbands. Det helt unikke lydunivers i dette prisvindende band, har ført dem rundt i store dele af verden, på de største folk festivaler så vel som de mest intime klubscener.
De fire talentfulde musikere i Phønix indfanger på mesterlig vis deres lyttere med deres egen unikke blanding af utæmmet entusiasme og uimodståelig musikalsk charme.
RootsZone skriver om gruppen: "De er virkelig kommet i masterklassen og har både rødder, musikalsk nerve og dygtighed til at spille op for det store publikum i ind- og udland. Anja Præsts klarinetter kører op og ned i harmoni med Jesper Vinthers harmonika, og Jesper Falch er en utrolig nærværende og levende rytmist. Det kører virkelig godt. Karen Mose er en stilsikker og klar sanger, man må bare tage hatten af og sige: Sådan skal det gøres!"
Phønix bringer nyt liv til den danske musiktradition og når de går på scenen, gør de det med en sådan intensitet og musikalitet, at det er en fryd at overvære – både for ører og øjne.
|
|||
Eivør | ||||
![]()
|
Tidlig på efteråret udgiver Eivør en ny CD, som hun følger op med en række koncerter bl. a. hos os. På CD’en er 10 nyskrevne numre, alle på engelsk, og Eivør kommer på koncerterne først og fremmest til at præsentere sine nye sange fra dette album, som hun har valgt at kalde "Room".
På albummet kommer vi tættere ind på Eivør end nogensinde før. Sangene reflekterer hendes barndom; forundringen over det nære og det fjerne, kærligheden, opbrud og det tomrum som sorgen efterlader i hjertet, når man mister en, man elsker. En del af sangene er skrevet efter at Eivør for lidt over et år siden meget pludseligt og uventet mistede sin kære far, og det har sat sine spor på albummet. Sangene afspejler et dybt savn, men er samtidig fulde af håb, lys og accept.
Ved koncerten præsenterer Eivør musikken sammen med sit splinternye band bestående af Mikael Blak på bas og Jeppe Gram på trommer.
Sidst vi havde Eivør på besøg på Industrien var det en intens og fin koncert, som vi var flere, der talte en del om med glæde bagefter. Eivør er en fantastisk og udtryksfuld sanger - så kom forbi Industrien denne torsdag aften, og få dig en god oplevelse, du vil huske!
Videoerne her under viser to meget forskellige og intense sider af denne fantastiske kunstner.
|
|||
Souvenirs | ||||
![]()
|
Sofie Bonde er sprunget ud som storyteller. Hun fortolker verden fra en kvindes synspunkt - og det er ikke helt uinteressant. Hun har ting at fortælle, som nu og da trækker en Souvenirs-koncert i helt uventede retninger. Og med Nils Torp’s ligeledes ret overraskende guitarspil er der lagt op til løjer.
I et fænomenalt sammenspil mellem Nils Torp’s guitar og Klaus Pindstrup’s violin tager musikken konstant nye drejninger. Det er ikke det rene pop, - der er puttet en god del folkemusik, klassisk, tango og blues i gryden, og det er både gamle og nyskrevne sange, der bliver serveret.
Souvenirs har en lang række albums bag sig med sange som "Han tog et nattog", "Jeg troed’ du var hos Mikael", "I et sommerhus" og "Jeg hader Susanne".
Duoen slog igennem i 1994 med mundrette, sært socialsurrealistiske tekster på dansk. Torp var med i det legendariske band KLICHE, og kombinationen af hans melodisk sikre pophåndværk og Bondes klingende rene sopran skaffede de to et gennembrud hos både publikum og anmeldere.
Vi kan vist godt begynde at glæde os til en oplevelse ud over det sædvanlige!
|
|||
Mikael K & Søren Krogh | ||||
![]()
|
De 2 nordjyske sangere og sangskrivere Mikael K (Klondyke) og Søren Krogh turne-rede i 2011 i den samme bil, for på skift at synge deres forunderlige danske sange og fortælle et par røverhistorier om alt fra hovedstaden til den rådne banan. Det var et så succesfuldt samarbejde at de to trubadurer i fremtiden har aftalt at gøre det igen. Og nu kommer de til Industrien.
Vi kan således opleve de 2 trubadurer på samme scene; skiftevis synge deres sange, fortælle deres historier – og "backe" hinanden op på henholdsvis guitar, mandolin, banjo, stompbox, mundharpe mm.
Mikael K er født og opvokset i Aalborg. Er efter 12 års exil på Vesterbro i København nu bosat i det vindblæste og vilde Vendsyssel. Har siden 2002 udgivet 5 anmelderroste album med sit eget band KLONDYKE. Sidst albummet "UDKANTLAND – sange fra skæve Danmark vol.1". (okt. 2011)
Søren Krogh stammer fra Vendsyssel men har de sidste 20 år boet forskellige steder i Jylland. Han har siden 1998 udgivet 6 albums i eget navn.
Der er således lagt op til en rigtig god og tankevækkende aften med de to lune trubadurer.
|
|||
Tak for et godt musikalsk forår 2012! Vi ser frem til gode nye musikstunder i efterået 2012! Vores nye program udkommer mandag d. 6. august! | ||||
![]()
|
Vi holder sommerpause nu ...
... men i den kommende efterårssæson spiller vi ud med 15 nye gode musikalske oplevelser. Der er både udenlandske og danske kunstnere. Det er kendte og ukendte kunstnere i en blanding. Der er flere forskellige genrer repræsenteret.
Kendetegnende for alle disse arrangementer er, at den musikalske kvalitet er høj – og at kunstnerne er nogen, der brænder for deres musik!
Vi glæder os til at føre disse koncerter ud i livet – og til at mærke og være en del af det liv, det skaber!
Vi håber at møde dig og dine til mange gode oplevelser på Industrien i Aarup!
God sommer til alle!Vi ses til Musik på Industrien i Aarup!
|
|||
Edwin McCain Band & Melanie Dekker Duo | ||||
![]()
|
Du kender måske ikke umiddelbart Edwin McCain, men I USA kender de ham. Her har han udgivet 11 albums, og for dem har han modtaget både platin- og guldplader. Så det er en mand med en vis pondus, vi får besøg af. Han vil nu prøve, om han kan slå igennem i Europa også. |
|||
Repeatles - Hyldestkoncert for Paul McCartney | ||||
![]()
|
Paul McCartney fylder 70 år d. 18. juni 2012. Det fejrer vi med en tributekoncert for Paul McCartney med Repeatles.
Repeatles har i 2010 udgivet DVD´en ”Repeatles på Abbey Road”. |
|||
Ole Frimer Band | ||||
![]()
|
Den århusianske sanger og guitarist Ole Frimer, med en fortid i legendariske Blue Junction og et tæt samarbejde med Peter Thorup, har i selskab med en håndfuld top-klasse musikere dannet et nyt Ole Frimer Band. |
|||
Hush - akustisk kvartet | ||||
![]()
|
Kom og oplev Hush, når de tager på en mindre akustisk turne i selskab med Rune Kjeldsen og Troels Skjærbæk - og kommer til Industrien! |
|||
Kaare Norge & AnnMari Max Hansen | ||||
![]()
|
Rent musikalsk, opstod der sød musik, da skuespilleren / sangerinden AnnMari Max Hansen og guitaristen Kaare Norge mødte hinanden første gang. |
|||
Pokey LaFarge & the South City Three | ||||
![]()
|
Ligesom amerikanske Pokey LaFarge og band lagde de fleste ned på de 2 seneste Tønder festivaler med et cool, men uhyre underholdende og gennemmusikalsk show, så har de også vundet Jack Whites rockhjerte. Ex-White Stripes-musikerens personlige pladeselskab udgav i foråret to nye numre med Pokey og hans band The South City Three, ”Chittlin’ Cookin’ Time in Cheatham County” og ”Pack It Up”. |
|||
Trio Mio | ||||
![]()
|
Et af de mest strålende lys i dansk folkemusik i dag er Trio Mio, et band med sin helt specielle stil af elegant og energisk kontemporær folkemusik. |
|||
Coast | ||||
![]()
|
Coast er efter vores mening et af tidens bedste bud på en fornyelse inden for den populære folkrockgenre. I tradition med f. eks. Runrig. Og det er også Runrigs trommeslager, der er deres manager. |
|||
Theessink - Møller | ||||
![]()
|
Hans Theessink er kendt som en af Europas stærkeste blues-guitarister – med speciale i teknikker som Bottleneck og Fingerpicking og med en intens og medrivende vokal, der fik en anmelder til at beskrive sangeren som ”…sidder han med fødderne i Mississippiflodens mudrede vande”. |
|||
Lis Sørensen m. band | ||||
![]()
|
Med et bagkatalog, som mange misunder hende, og en stemme større end de fleste er Lis Sørensen uden tvivl en af landets mest nærværende sangerinder. Live formår Lis Sørensen at fylde koncertstederne med begejstrede tilhørere og selv på store spillesteder at skabe en intim stemning med sine elskede sange i centrum. |
|||
Delta Blues Band | ||||
![]()
|
Skandinaviens ældste bluesband gjorde sensationelt comeback ved årets Copenhagen Blues Festival i 2008. Bandet anses som nogle af de vigtigste grundlæggere af blues-scenen i Danmark tilbage i tresserne. I den senere udgave som Delta Cross Band fik de kæmpe succes i firserne. |
|||
På Slaget 12 - akustisk | ||||
![]()
|
En dansk oversættelse af det store 60’er hit, ”In The Midnight Hour” lagde i 1984 navn til det, der skulle blive et af Danmarks populæreste live-orkestre: På Slaget 12. I 1986 udgav orkestret den første LP. I løbet af januar 1987 kravlede På Slaget 12 støt og roligt op ad salgshitlisten og nåede i februar helt op på førstepladsen. Årene efter den første LP har budt på mange succes’er for På Slaget 12, men der er ikke tvivl om, at det næste helt store højdepunkt kom, da det første Let’s Dance-album blev udsendt i 2002. I alt har de fire Let’s Dance-albums solgt 280.000 eksemplarer, og sammenlagt har orkestret inklusive Ann-Mette Elten’s soloudgivelser solgt over 1 million albums. Sideløbende med de ”store” På Slaget 12 koncerter har en akustisk udgave af bandet valgt også at besøge mindre koncertsteder rundt omkring i landet. Her vil publikum komme helt tæt på bandet og opleve sange fra Let’s Dance CD’erne, fra Ann-Mette Eltens solo-plader samt naturligvis et udvalg af På Slaget 12’s store danske hits. Med andre ord: Der er lagt op til en koncert fyldt med stemning og nærvær i selskab med et af landets populæreste orkestre, På Slaget 12 i akustisk version. |
|||
Kristian Lilholt Trio - Bonus medlemskoncert | ||||
![]()
|
Kristian Lilholt, og hans NOGET GANSKE ANDET LILHOLT show, er en gennemmusikalsk, rørende og ikke mindst meget underholdende seance. Fra de mange der har oplevet det, til jer der endnu ikke ved, hvad I går ind til: Glæd jer! Inden der er gået mange sekunder, er man fanget ind i Kristians musikalske ”boble”, og man kan bare læne sig tilbage og nyde.
Med overskud og humor spiller og fortæller han sig gennem et bredt udsnit af sin rige produktion. Det kan gå hurtigt, det kan gå langsomt, det kan være på dansk eller engelsk, eller helt uden ord. Kernen er altid den umiskendeligt iørefaldende melodiske nerve, og den stemningsmættede musikalitet.
I et par sæsoner inviterede Kristian, ved hver koncert, et lokalt sangtalent ind og prøve kræfter med et lyttende publikum. Ud af de mange, der fik chancen valgte han Ida Friis Virenfeldt, der synger Kristians til tider krævende sange med et indtagende nærvær. Hun er blevet prikken over i´et i Kristians solo-næsten-show.
Også Kristian Lilholts tro væbner, multiinstrumentalisten Lasse Jørgensen er ved hans side, når han atter besøger Industrien med sin varme og iørefaldende musik.
|
|||
Moonjam | ||||
![]()
|
Så er Moonjam stærkt tilbage på den position i dansk rock, som de forlod ved årtusindeskiftet. Syv års pause, og derefter tre års målrettet arbejde med at tilbageerobre deres unikke niche som et avanceret og nærmest symfonisk, men stadig bredt favnende poporkester, bærer nu frugt. Moonjam kommer til Industrien i storform med et top tempofyldt koncertshow, der i den grad trækker på bandets kæmpe erfaring med at få magien til at udfolde sig i et formfuldendt sammenspil mellem publikum og orkestrets formidable musikere og solister. I 2011 udkom deres første deciderede danske pop-album i 15 år, ”Bandet og den uskyldige morder”. Om den skrev dagbladet BT’s anmelder blandt andet; ”...Således flyder Kærsås tangenter lækkert sammen med Benjamin Koppels klasse-sax, Mikkel Nordsøs perfektionistiske, men også personlige guitar, Klaus Menzers millimeter-præcise trommer og ikke mindst Rasmus Kærsås fyldige og sexede bas.” Ja, den beskrivelse siger vel egentlig alt, der er nødvendigt at sige: Moonjam er tilbage i fin form, de lyder som de ”skal”, så der venter derfor publikum på Industrien en god oplevelse favnet ind af Moonjams univers af vellyd, smægtende melodier - og gode popsange. Glæd Dem, mine damer og herrer! |
|||
Hot’n Spicy | ||||
![]()
|
Trioen Hot’n Spicy spiller en ekvilibristisk, elegant eleksir af smittende jazz og latin, tilsat en teskefuld pop - og sporadisk spores en knivspids rock, som vor mor rullede den.
|
|||






























